Regelsæt for bukke-, hjort og trækjagt

 

Formålet med herværende regelsæt er at sikre alle års- og trækkortholderes gode jagtoplevelser, samt undgå usikkerhed omkring skrevne såvel som uskrevne regler i Ringive jagtforening.

Skulle der alligevel opstå tvivlsspørgsmål skal disse rettes til bestyrelsen, der herefter diskretionært vil behandle disse.

 

Regler for riffeljagt på råbuk og hjortevildt i Ringive Jagtforening.

 

Fordeling af tidsrum og poster til både bukke- og hjortjagt foregår ved lodtrækning blandt de til enhver tid gyldige årskortholderne.

Deltagelse i lodtrækning forudsætter fremmøde. Skulle man undtagelsesvis være forhindret i at deltage, er det muligt i god tid inden lodtrækningen at kontakte det, for lodtrækningen, ansvarlige bestyrelsesmedlem. Hvorefter man vil få tildelt tidsrum og område efter lodtrækningen og valget af tidsrum og område blandt de fysisk fremmødte årskortholdere er gennemført.

Tidsrum og områder kan ikke byttes eller flyttes internt mellem årskortholdere. Det er kun årskortholderen der må drive jagt i det tildelte tidsrum/område.

Årskortholderen må gerne medtage en ikke-skydende gæst. Dette er dog på den enkelte årskortsholders eget ansvar, og den ikke skydende gæst må ikke benyttes som driver.

Hver årskortholder kan kun nedlægge en buk i bukkejagten.

Når der er skudt buk i et område er dette område lukket for resten af bukkejagten. Bliver der skudt buk i et område inden årskortholderne får mulighed for at sætte sig ud, er man velkommen til at kontakte det ansvarlige bestyrelsesmedlem, med henblik på at forhøre sig om andre mulige tidsrum/områder.    

Når der er skudt buk/hjort skal dette meddeles det ansvarlige bestyrelsesmedlem umiddelbart efter. Det ansvarlige bestyrelsesmedlem kontakter herefter de berørte årskortholdere, der enten kan vælge områder der stadig er åbne eller afvente ny lodtrækning. 

Ved riffeljagt i Akselplantage i Langelund er skytten ansvarlig for opsætning og nedtagning af skilte ved jagtens begyndelse og afslutning. – For udlevering af skilte kontakt det ansvarlige bestyrelsesmedlem.

Det, for lodtrækningen, ansvarlige bestyrelsesmedlem kan ses i medlemsbladet og på hjemmesiden.

 

Lodtrækning til bukkejagt

Lodtrækning til bukkejagten forgår ad 2 omgangen. Første lodtrækning finder sted umiddelbart efter forenings generalforsamling og dækker perioden fra 16. maj til en dato fastsat af bestyrelsen.

Anden lodtrækning foregår på en dato fastsat af bestyrelsen, og er gældende til alle de årskortholdere, der måtte ønske det, har haft mulighed for at sætte sig ud i endnu et tidsrum og område.  

Herefter kan bestyrelsen vælge at frigive et tilgængeligt område til der er skudt buk. Årskortholdere der ønsker at jage i et frigivet område kan kontaktet det ansvarlige bestyrelsesmedlem.  

 

Et tidsrum består af en uge fra mandag til og med søndag. Der må i tidsrummet fortages 6 pyrsche. Hvornår disse 6 pyrsche placeres indenfor det af årskortholderen valgt tidsrum, er op til den enkelt årskortholder selv. 

 

Vælger årskortholderen at benytte stige eller tårn frem for at bevæge sig rundt i terrænet tælles dette med i de 6 pyrsche.  

 

Lodtrækning til hjortjagt

Der trækkes lod 1 gang til hjortjagten. Lodtrækningen finder sted på et tidspunkt fastsat af bestyrelsen.

 

I hjortejagten tildeles årskortholdere perioder af tre dages varighed. Eksempelvis søndag-mandag-tirsdag.

Hvilke dage der er indbefattet i tredagesperioden kan ændres diskretionært af bestyrelsen og meddeles i forbindelse med lodtrækning.

I hjortejagten er antallet af pyrsche frit. 

 

Tidsrum og områder for jagt på hjortevildt gives frit, når de perioder der er valgt ved lodtrækningen er gennemført og bestyrelsen ikke har fastsat begrænsninger af nogen art. Medlemmer der ønsker at jage i frigivne områder, kan kontakte det ansvarlige bestyrelsesmedlem. Der kan dog ikke tildeles en periode indenfor ugen op til en foreningsjagt

 

Når jagttiden tillader det må der skyde hjort, hind og kalv af kron- og dåvildt.

 

Der er ikke fastsat kvote på hjort. Bestyrelsen kan dog til enhver tid indføre begrænsninger/nedlukning af områder, så frem den skønner dette nødvendigt. Eventuelt indførte begrænsninger/nedlukning af områder meddeles via foreningens sms-service og via foreningens hjemmeside.

 

Regler for trækjagt på ænder, gæs, krager og duer gældende for årskort- og trækjagtsholdere

 

Medlemmer med kort til trækjagt og årskort har mulighed for, på egen hånd at drive trækjagt på engarealet samt på markarealerne udenom skovene.

 

Arealerne er dog lukket for trækjagt fra d.1. september til og med den 15. september.

 

Fra den 15. september til 31. januar kan års- og trækkortsholdere benytte sig af engarealet og Lorentzens. Dog er alle arealer helt lukket ned for trækjagt 5 dage før fælles jagter.

 

Inden jagten påbegyndes skal det aftales med det ansvarlige bestyrelsesmedlem.

Alt skudt vildt skal meddeles til det ansvarlige bestyrelsesmedlem.

Knæk og bræk

 

Regler For Bukke Hjorte Og Trækjagt

 

Det ansvarlige bestyrelsesmedlem er Johs. Poulsen, der kan kontaktes på 21285324